- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Kom til åbent hus ved Kruså Vandmølle

Besøg den historiske vandmølle i Kruså
Kruså Vandmølles Venner inviterer til kulturfest i den unikke vandmølle i grænselandet.
Søndag 18. maj 2025 kl. 11.00-15.00
De frivilliges imponerende arbejde med at klargøre til, at håndværkere kan komme i gang med renoveringen af vandmøllen er stadig i fuld gang. Og nu inviterer Kruså Vandmølles Venner også til kulturfest. Festen starter ved Kruså Vandmølle, hvor de frivillige fortæller om Danmarks KULTURARV og deres arbejde ved vandmøllen.
Da vi pt. ikke kan få lov til at bruge møllen til arrangementer, vil der blive en kort vandretur på 500 meter til det område, hvor resten af arrangementet gennemføres. Her kan I opleve musik, købe grillmad og børnene kan deltage i forskellige aktiviteter.
Kruså Vandmølle er opført i 1872 og blev overtaget af Danmarks KULTURARV i 2023 for at forhindre nedrivning. En ny lokalplan for vandmøllen er på vej. Den baner vejen for, at restaureringen af vandmøllen kan gå i gang.
Adresse: Møllegården 25, 6340 Kruså.
Alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig.