Er nedrivning eneste mulighed?

K O N F E R E N C E december 2025 – Kom med til spændende konference i Arkitektforeningens smukke lokaler

Tomme landbrugsbygninger – nye muligheder i bestående rammer?

Rådhuset i Høje-Taastrup og Kruså Vandmølle viser, at transformation kan være både klimamæssigt og lokalt bæredygtig – også når en bygning egentlig var dømt til nedrivning. Kom med til Danmarks Kulturarvs konference:

Kulturlandskaber, landbrugets bygninger og mennesker –
en konference om kulturarv og fremtidens landzoner.

Den 10. december fra kl. 09:00 til 14:30
hos Arkitektforeningen, Åbenrå 34, København K

På konferencen introduceres du både til al besværet, men også til eksempler, hvor der er opnået en samklang mellem arkitektur, landskab og befolkningen i landdistrikterne.

Programmet for dagen offentliggøres her, så snart de sidste oplægsholdere er på plads.

TRYK HER OG TILMELD DIG KONFERENCEN

Er nedrivning den eneste mulighed?

Mellem det generelle og det specifikke ligger det tidligere rådhus i Høje-Tåstrup. Solgt til nedrivning; 17.000 kvadratmeter; planen var at rive ned og bygge nyt. Men hov, kan det nu betale sig? En rapport fra Realdania – Renovering er bedst for klimaet (2024) – viser, at transformation af eksisterede bygninger er bedre for klimaet end det paradigme, som en del ejendomsmæglere og pengeinstitutter markedsfører efter tesen riv ned og byg nyt.

Eksemplets magt

Det viste sig, at Realdania rapportens konklusioner også gjaldt rådhuset i Høje-Tåstrup. Bygherre og arkitekt – Ikano Bolig og arkitekt Anders Lendager – regnede på det og besluttede efterfølgende: Vi renoverer (på trods af demotiverende snubletråde i form af skat, afgifter mv.).

Følg nu med fra det store eksempel til et mindre. Kruså Vandmølle var dømt til nedrivning. 4000 kvadratmeter, registreret som bevaringsværdig. Danmarks Kulturarv tog kontakt til Aabenraa Kommune, som heldigvis lyttede og sendte vandmøllen i udbud. Det betød, at vi i 2023 overtog møllen og en ny lokalplan er nu godt på vej. Møllen, som i århundreder har været centrum for egnen, kan igen blive et center for flere forskelligartede aktiviteter og dermed et aktiv for lokalområdet.

Værdiløse landbrugsbygninger med værdifulde udviklingspotentialer

Efter denne lave indflyvning, nu til hovedemnet og den helt store case. Hvad kan erfaringerne fra rådhuset i Høje Taastrup og Kruså Vandmølle bruges til, når det gælder mere end 110.000 funktionstømte landbrugsbygninger?

Strukturudviklingen i landbruget (arealsammenlægninger), den demografiske udvikling (flere ældre landmænd), den teknologiske udvikling (krav til husdyrhold) og Den Grønne Trepart producerer rigtig mange funktionstømte landbrugsbygninger. Omfanget er så stort at Danmarks Statistik ikke for tiden kan levere (pålidelige) data vedrørende antal eksisterende tiloversblevne etagekvadratmeter. For ti år siden drejede det sig imidlertid, ifølge en ofte citeret men vanskelig opdrivelig rapport, om 60 mio. kvadratmeter. Siden er strukturudviklingen i landbruget eksploderet, så antallet af bygninger er på bare fem år fordoblet. Landbrugets tomme bygninger må være intet mindre end Danmarks største bygningsressource.

Konferencen introducerer dig til de muligheder og udfordringer, som tidsånden og de igangværende arealomlægninger, byder på. Du får nye perspektiver til på livet på landet. Hvad enten du er til landlig pastorale eller liv i gårdens bygninger, så er indsigt i problematikken en ressource, som kan omsættes til administrativ, faglig eller social praksis.

Hvilke tilsigtede (og utilsigtede) konsekvenser skal vi forvente af den nationale arkitekturpolitik?
Har kulturlandskaberne og landbrugets bygninger en plads i den igangværende arealomlægning?

Spørgsmålene står i kø, og vi kommer på konferencen med bud på svarene på nogle af dem.

Realdanias rapport og Ikano Bolig og Anders Lendagers beregninger må kunne bruges på de mange landbrugsbygninger. Med den nye nationale arkitekturpolitik er relevansen blevet markant styrket. Snubletrådene i form af skat, afgifter og forsikring mv. synes at være konstant. Omvendt burde det være muligt, for en projektgruppe, at udarbejde et passende antal typologier for transformation af de mange landbrugsbygninger som ikke længere er tidssvarende.

Som landbrugsbygninger er de blevet værdiløse, som en del af kulturlandskabet og for landdistrikternes overlevelse er de særdeles værdifulde. For ejere, arkitekter og projektudviklere venter en stor opgave. Derfor – hvis du er arkitekt, investor eller i øvrigt har interesse i landdistrikternes ressourcer, må du ikke gå glip af Danmarks Kulturarvs kommende konference.