Når din virksomhed viser sin støtte til Danmarks KULTURARV åbner det dørene til en række nye muligheder. Det er derfor, vores nuværende sponsorer og samarbejdspartnere har valgt at sætte deres navn på støtte til os. For uden deres – og din virksomheds – bidrag bliver det svært at få nuværende og kommende projekter til at ende med at være et aktiv for nærsamfundet.
Som virksomhed, der støtter Danmarks KULTURARV er I med til at støtte op om vores fælles kulturarv. Det kan være som sponsor, hvor vi giver noget tilbage eller et samarbejde af en mere filantropisk karakter i form af en donation. En donation betragtes som en gave, der ikke giver adgang til en reklameydelse fx logomateriale eller PR. Et samarbejde kan også være af mere strategisk karakter som virksomhedspartner.
Med jeres støtte er I med til at fremme styrkelse af lokalsamfund plus bæredygtighed, for når vi genbruger og genskaber, sparer vi på udledningen af CO2. Støtten fra virksomheder går direkte til omkostninger i forbindelse med de projektejendomme, som Danmarks KULTURARV involverer sig i. De kommer ud at arbejde for kulturarven og bevaringsværdige bygninger.
Et virksomhedssponsorat kan skabe værdi for både jeres virksomhed og kunder. I kan vælge enten at støtte en bestemt bygning eller støtte Danmarks KULTURARV generelt.
Med et sponsorat hos Danmarks KULTURARV støtter du bygningskulturarven samt fredede og bevaringsværdige bygninger. Dermed er I med til at fremme både bæredygtighed og styrkelse af lokalområder.
Med et sponsorat opnår jeres virksomhed en reklamemæssig værdi, som afspejler beløbet på sponsorbeviset. Et sponsorat er udstedt af Danmarks KULTURARV, som forpligter sig til, at hele beløbet går ubeskåret til restaureringen af historiske ejendomme samt drift og andre omkostninger forbundet hermed.
Danmarks KULTURARV arbejder målrettet på – indenfor en meget overskuelig fremtid – at kunne stifte Fonden Danmarks Kulturarv.
En national fond, der kan redde truede historiske ejendomme. For at kunne gøre det, har vi brug for, at rigtig mange virksomheder i Danmark går foran og vælger at sponsorere udviklingsarbejdet.
Vælger I at støtte den nye nationale kulturarvsfond, så støtter I et formål, der gavner hele landet. Vælg “Støt kulturarven som sponsor” som støtteformål, når I giver et sponsorat.
Som virksomhed kan du støtte stiftelsen af en national kulturarvsfond og gøre en kæmpe forskel for historiske ejendommes fremtid
De ejendomme, som Danmarks KULTURARV erhverver, kræver typisk en større istandsættelse og restaurering før de kan få nye formål. Det kræver finansiering.
Vi lægger stor vægt på samarbejde med lokale virksomheder, der ser en værdi i at støtte arbejdet med at bringe nyt liv til bygningerne.
Der er der også mulighed for at sponsorere vores ejendomme Ellinggård og Kruså Vandmølle. Ønsker du/I at støtte en af vores ejendomme direkte, så send os en mail på sponsor@dkkulturarv.dk.
Du kan også være sponsor for en historisk ejendom, bl.a. Kruså Vandmølle, som var den første ejendom i Danmarks KULTURARVs portefølje.
Tak til vores samarbejdspartnere og sponsorer
Indtast brugernavn eller e-mailadresse.
Tryk på registrer hvis du endnu ikke er oprettet.
Her bliver du løbende holdt opdateret på alle vores projekter og begivenheder. Nyhedsbrevet udsendes 4-10 gange årligt.
Du kan nemt afmelde dig nyhedsbrevet igen.
Når du tilmelder dig til nyhedsbrevet fra Danmarks Kulturarv giver du os samtykke til at sende dig nyheder, tilbud, invitationer til arrangementer m.m. Du kan i vores persondatapolitik læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.