Tak til vores samarbejdspartnere og sponsorer
Kontakt os
Direktør, bestyrelsesmedlem og medstifter
Der er hele fire grunde til, at du skal støtte danmarks KULTURARV. Der er et stort behov for støtte, fordi mange fredede og bevaringsværdige ejendomme forfalder og/eller rives ned. Der er den grønne, bæredygtige grund: Hvis de ca. 400.000 ejendomme bevares vil behovet for nyt byggeri reduceres. Der er den identitetsmæssige grund: Hvor kommer vi fra, hvor er vi og hvor skal vi hen? Og endelig kan bevarelse af kulturarv kombineres med andelstanken, nemlig at vi bevarer i fællesskab.
Jeg synes, at de første ti ejendomme som Danmarks Kulturarv tager initiativ til at bevare falder i kategorien Danmarks skønneste bygning – uanset deres nuværende stand.
Jeg vil gerne huskes for, at Danmarks Kulturarv ApS køber telefonkiosken i Absalongade i København. Den kan sikkert købes meget billigt, restaureres med en meget begrænset indsats – og så ville Danmarks Kulturarv kunne få sin helt egen reklamesøjle i København.
Bestyrelsesmedlem og medstifter
danmarks KULTURARV udfylder et stort tomrum i Danmark. Der er næsten ingen støtte til bevaringsværdige bygninger, og det vil vi kæmpe for bliver ændret.
Jeg elsker de gamle bindingsværkshuse og vind- og vandmøller vi har rundt omkring i Danmark de er virkelig en synlig del af den danske kulturarv, vi bør passe på.
Jeg er iværksætter, igangsætter og nørd inden for træ, og jeg elsker mit arbejde med møllerne i Danmark. Det vil jeg gerne huskes for.
Bestyrelsesmedlem og medstifter
Vi må ikke tro, at de andre passer på vores bygnings- og landskabskulturarv. Det sker bare ikke. Vi skal derimod alle bidrage med, hvad vi kan. Det kan ske ved f.eks. at støtte danmarks KULTURARV, der så kan opkøbe nødlidende bygninger og sætte dem i stand, så de bevares for de kommende generationer.
Jeg drømmer om at bevare det originale, det smukke og det grimme, det unikke og det almindelige – ikke for enhver pris, og ikke bare fordi det er gammelt, men fordi det fortæller en historie om os selv og om, hvordan vi er kommet hertil.
Det er mit ønske, at danmarks KULTURARV en dag kan se tilbage på at have købt det ”grimmeste” hus i byen, fordi det bare indeholder så mange kvaliteter, at det MÅ bevares. Den grimme ælling voksede jo også op til at blive en smuk svane.
Bestyrelsesmedlem, medstifter og projektmedarbejder
Danmarks KULTURARV er folkets løsning på den åbenlyse ulighed, vi oplever mellem fredede og bevaringsværdige bygninger i storbyerne og i landdistrikterne. For mig er det lige så meget de sammenhængende kulturmiljøer som enkeltbygninger, der er de vigtigste. Hvis jeg skal pege på en enkelt bygning, som betyder rigtig meget for mig selv, må det være min egen bevaringsværdige landsbyskole.
Mange landsbysamfund har kulturværdimiljøer, der bør bevares og udvikles i stedet for at blive skæmmet af bygninger, der står ubenyttede hen, forfalder, eller bliver nedrevet. De mistede kulturværdier opleves af lokalsamfundet – enten i form af tomme huller, hvor der engang har stået en bygning, som var en vigtig del af det samlede miljø, eller i form af utilpasset nybyggeri, der gør, at det samlede kulturmiljø på sigt mister sine værdier.
Bestyrelsesmedlem og partner i KV23, projektselskab under danmarks KULTURARV
Andre nationer med en historie, der strækker sig hundreder af år tilbage i tid, har selskaber, som tager sig af historiske og/eller vigtige bygninger. Danmarks KULTURARV har til formål at spille en aktiv rolle i at beskytte lignende bygninger i Danmark – til dels ved at restaurere og beskytte bygninger, som har påvirket dansk historie, og til dels ved at gentænke de samme bygninger. Det handler om at restaurere bygningens struktur og samtidig omstille tidligere tiders aktiviteter til noget, som er relevant for fremtiden, og som vi alle kan tage del i.
Nogle sektorer i samfundet mener, at gamle bygninger skal rives ned. Men den byggede kultur er det, der minder os om dem vi er i dag. Vores kollektive minder er afgørende for vores fremtid. Kruså f.eks. er et vigtigt historisk omdrejningspunkt i et område, som det meste af Danmark desværre ikke kender meget til. Det er en skæbne, Kruså langt fra fortjener. I sin storhedstid var Kruså Vandmølle et centrum for lokal handel og socialt samvær og jeg mener, den kan blive det igen.
Jeg er en selverklæret bæredygtighedsnørd med en passion for nye teknologier, som kan gøre vores lokalsamfund endnu bedre at leve i, mere bæredygtige og mere inkluderende. Jeg tror på, at hver og en af os fortjener muligheden for at bidrage til bæredygtighed.
Bestyrelsesmedlem i driftsselskabet
Danmarks KULTURARV kan være med til at vende udviklingen. Mange ejere af bevaringsværdige huse ender med at rive ned, fordi håndværkere og rådgivere fortæller, at det ikke kan betale sig at istandsætte og bevare. Jeg ser Danmarks KULTURARV som et kærkomment initiativ til at flere bevaringsværdige huse kan reddes, og stå som forbilleder for at det godt kan lade sig gøre.
Vi skal ikke kun bevare bygninger, fordi de er smukke og fyldt med spændende fortællinger. Vi skal også se dem som materielle ressourcer – uanset om de er grimme eller smukke. Vi kan ikke længere tillade os at rive huse ned, før man har vendt hver en sten for at bevare eller transformere – eller i sidste instans høste og genbruge byggematerialerne. Sådan har man faktisk tænkt om huse i århundreder, blot ikke i de sidste par generationer.
Tænk hvis Danmarks KULTURARV er begyndelsen på en ny folkebevægelse? Hvor flere får øjnene op for de værdier og fælles historier der er lagret i gamle huse og kulturmiljøer. Hvor folk tager på udflugt for at opleve de spændende restaurereringer, transformeringer og nyt liv. Hvor mange bliver inspireret til selv at tage fat i et gammelt hus. Det vil jeg gerne være en del af.
Sekretariatschef
Uddannet cand.mag. i historie, museumsformidling og kulturarv. Desuden medlem af Fagudvalget for Nyere Tids Kulturarv i By og Land.
Bygningsbevaring for vores allesammens skyld. Bygninger er fyldt med historie og fortællinger. De kan være med til at øge historiebevidstheden og den lokale identitet. Jeg har tidligere været ansat på kulturhistoriske museer med formidling, ligesom jeg på Dansk Byplanlaboratorium bl.a. har arbejdet for at sikre bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer.
Danmarks KULTURARV har manglet indtil nu. Udgangspunktet bør altid være, at en bygning skal bevares. Det er det, jeg arbejder for. For vores historie, bygningskultur og klimaets skyld. Min interesse for bygningsbevaring startede, da jeg blev engageret i en gruppe borgere, der forsøgte at stoppe nedrivningen af de bevaringsværdige Slagtergårde, et unikt baggrundsmiljø på Vesterbro i København. For mig er Danmarks KULTURARV et vigtigt forsøg på at stoppe tendensen med nedrive bygninger, der intet fejler. Hvis flere bevaringsværdige huse kan reddes på den måde, så er Danmarks KULTURARV et af de vigtigste initiativer i mange år.
Formand, Danmarks KULTURARVs Venner
Over 25 års erfaring inden for ledelse og forretningsudvikling samt en baggrund i strategisk ledelse.
For mig er bygningsarv vigtig, fordi den fortæller historierne om vores kultur og identitet. For mig er det vigtigt at bevare disse værdier, så de kan inspirere og oplyse kommende generationer. Jeg arbejder passioneret med bevaring og restaurering af dansk bygningsarv for at sikre vores fælles historie for fremtiden.
Danmarks Kulturarv er en væsentlig del af vores nationale identitet og en arv, vi har ansvar for at beskytte. Ved at bevare kulturarven skaber vi en forbindelse mellem fortid og fremtid, der styrker vores fællesskab.
Indtast brugernavn eller e-mailadresse.
Tryk på registrer hvis du endnu ikke er oprettet.
Her bliver du løbende holdt opdateret på alle vores projekter og begivenheder. Nyhedsbrevet udsendes 4-10 gange årligt.
Du kan nemt afmelde dig nyhedsbrevet igen.
Når du tilmelder dig til nyhedsbrevet fra Danmarks Kulturarv giver du os samtykke til at sende dig nyheder, tilbud, invitationer til arrangementer m.m. Du kan i vores persondatapolitik læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.