Bygningsbevaring

Hvorfor bygningsbevaring?

I Danmarks KULTURARV arbejder vi for at opkøbe, restaurere historiske ejendomme og give dem nye formål. Vi har allerede købt de første ejendomme, men endnu flere har brug for en hånd.

Danmark er fyldt med smukke og betydningsfulde bygninger, der afspejler vores historie, kultur og identitet. Det kan være bygninger fra forskellige perioder og stilarter – fra klassisk renæssancearkitektur til mere moderne bygninger fra det 20. århundrede. Vi vil sikre, at de bygninger som har en særlig værdi, bliver stående for fremtidige generationers skyld.

Derfor har vi stiftet Danmarks KULTURARV. Den første bygning, vi købte for at redde fra nedrivning var Kruså Vandmølle fra 1872. Vi arbejder på at blive en national kulturarvsfond, så vi kan opkøbe endnu flere historiske ejendomme.

Trappen til loftet i Kruså Vandmølle. Planen er, at der på første sal skal være kontorfællesskab og i tagetagen mulighed for overnatning for vandrende og cyklende på Gendarmstien og Hærvejen.

Vi redder historiske ejendomme

I Danmarks KULTURARV arbejder vi for at opkøbe, restaurere historiske ejendomme og give dem nye formål. Vi har allerede købt de første historiske ejendomme, men endnu flere har brug for hjælp. Der er mange gode grunde til at restaurere ældre bygninger og give dem nyt liv.

Danmark er fyldt med betydningsfulde bygninger, der afspejler vores historie, kultur og identitet. Desværre opleves det hvert eneste år, at bevaringsværdige og historiske ejendomme i Danmark bliver revet ned. Selvom de har åbenlyse arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter eller fortæller en vigtig del af vores fælles historie.

Vi vil i stedet sikre, at bygninger som har en særlig værdi, bliver stående for fremtidige generationers skyld. Du kan læse om, hvad vi i Danmarks KULTURARV arbejder for, og hvorfor historiske ejendomme har brug for en hånd her.

Gode grunde til bygningsbevaring

Der er mange gode grunde til at restaurere ældre bygninger og give dem nyt liv. Historiske bygninger er fantastiske eksempler på håndværk og byggeteknik.

Ved at undgå unødvendig nedrivning, kan vi også spare på de ressourcer, der ville være blevet brugt til at bygge nyt. Det understøtter bæredygtighed og minimerer CO2-udledning.

En nyrestaureret historisk bygning kan også give meget positivt tilbage til lokalsamfundet og skabe rammen om nye fællesskaber. Derfor lægger vi i Danmarks KULTURARV stor vægt på lokal forankring og lokale fællesskaber.

I Danmarks KULTURARV arbejder vi med bygninger med en særlig historisk, kulturel eller arkitektonisk værdi. Det er altså ikke alle historiske ejendomme, vi vil forsøge at redde. Vi vil i starten koncentrere vores indsats omkring produktionsbygninger på landet og i mindre byer, for eksempel vandmøller og vindmøller, landbrugsbygninger, mejerier eller håndværks- og industribygninger.

Stop nedrivninger

Bygningsarv er bygninger, der har en særlig historisk, kulturel eller arkitektonisk værdi og derfor bør blive bevaret for fremtiden. Hvert år besøger tusindvis af danskere og turister kendte steder som Amalienborg, Marselisborg, Hammershus, Sønderborg Slot og et utal af kirker og herregårde. Men også mindre kendte bygninger er værd at bevare og sikre for eftertiden.

Bygninger, der er fredet eller har bevaringsværdi, må ikke nedrives eller ændres uden en godkendelse fra myndighederne. Det sikrer en række love og regler i Danmark. Alligevel sker det igen og igen, at bevaringsværdige og historiske ejendomme forfalder og bliver revet ned. Selvom de har åbenlyse arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter eller fortæller en vigtig del af vores fælles historie.

Det arbejder vi på at stoppe – en bygning af gangen. Og ved at stifte en ny national bygningskulturfond.

Fredede og bevaringsværdige bygninger - hvad er forskellen?

Fredede bygninger er af national betydning, og lovgrundlaget er bygningsfredningsloven. Der er ca. 7.100 fredede bygninger i Danmark. Fredede bygninger er vigtige på nationalt plan og i langt de fleste tilfælde også sikret mod nedrivning. Slots- og Kulturstyrelsen har ansvaret for de fredede bygninger.

Bevaringsværdige bygninger er bygninger af regional eller lokal betydning, og her er lovgrundlaget både plan-, bygningsfrednings- og museumsloven. Der er registeret mellem 300.000 og 400.000 bevaringsværdige bygninger i Danmark, men der findes langt flere, da det er langt fra alle bygninger med kulturhistorisk og arkitektonisk værdi, der er registreret i officielle registre.

For at en bygning kan kaldes bevaringsværdig, så skal bygningen være udpeget i en kommuneplan, byplanvedtægt eller lokalplan. Det er kommunerne, der har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger.

Vores tilgang til transformation

Vi bevarer historiske bygninger med respekt for deres arkitektur, materialer og håndværk. Vores mål er ikke at skabe museale bygninger, men at give dem et nyt liv, der både ærer og beskriver fortiden og fungerer i nutiden.

Vi stræber efter at bevare autenticitet og historiske detaljer, samtidig med at vi tilfører nutidige løsninger, hvor det giver mening. Transformation handler for os om balance – det gamle og det nye skal smelte sammen på en måde, der både føles naturlig og tidssvarende.

Vores tilgang er nænsom, men vi insisterer på, at bygningerne skal have en aktiv funktion. En tom bygning er i forfald – en bygning, der bruges, er en bygning, der lever. Derfor tilpasser vi transformationen til lokalsamfundets behov, så den kulturhistoriske værdi bevares gennem anvendelse.

Når vi redder en bygning, handler det ikke kun om mursten, men om at sikre, at den fortsat spiller en rolle for dem, der bor og lever omkring den.

Lokal forankring og frivillighed

For Danmarks Kulturarv er lokal forankring og frivillighed fundamentet for alt, hvad vi foretager os. Når vi redder og forvandler kulturhistorisk vigtige bygninger, handler det derfor ikke kun om at bevare bygningen, men om at styrke og udvikle det lokale fællesskab omkring dem.

Bygninger med en historie har sjæl, men det er mennesker, der giver dem liv og relevans. Det er beboerne, foreningerne, ildsjælene og de lokale virksomheder, der skal bruge bygningerne i fremtiden, og deres engagement er afgørende for bygningens fremtid. Derfor sikrer vi altid, at vores projekter har lokal opbakning, inden vi går i gang.

Frivillige bidrager med viden, arbejdskraft og idéer, og deres indsats skaber ejerskab og stolthed over de bygninger, vi sammen redder. Når folk engagerer sig frivilligt, bliver bygningen en naturlig del af deres liv, og det øger chancen for, at bygningen får en aktiv funktion mange år frem.