En ny bygningskulturfond

Der er brug for et nyt initiativ: Danmarks Kulturarvsfond

I Danmarks KULTURARV arbejder vi for at opkøbe, restaurere historiske ejendomme og give dem nye formål. Det er bygninger med en særlig historisk, kulturel eller arkitektonisk værdi, som vi i Danmarks KULTURARV arbejder for at redde fra forfald eller nedrivning. 

Bygninger, der repræsenterer den fysiske fortælling om vores historie og identitet som danskere. Målet er at renovere og skabe nyt liv i bygningerne til gavn for de omkringliggende lokalsamfund.

Hvert år rives bevaringsværdige ejendomme desværre ned. Vi har allerede købt de første historiske ejendomme, men endnu flere har brug for en hånd. 

Derfor vil vi stifte en ny national kulturarvsfond. 

Elling Hovedgård er en historisk ejendom i Elling i Nordjylland

Hvorfor stifte en fond?

Formålet med etableringen af Danmarks Kulturarvsfond er at skabe en kapitalstærk fond, der kan opkøbe, istandsætte og sikre benyttelse af bevaringsværdige bygninger, der lige nu er truede i primært i landdistrikterne og i mindre provinsbyer i Danmark. Danmarks Kulturarvsfond skal bidrage til at varetage bygningskulturens interesser herhjemme. 

Fonden skal sikre, at vi ikke for evigt mister de utallige bevaringsværdige bygninger, som lige nu er i forfald rundt om i Danmark. Tankerne bag fonden er blandt andet inspireret af National Trust i England, som har vist, hvordan en ikke-kommerciel erhvervsdrivende fond kan gøre en stor forskel. En anden inspirationskilde er franske Dartagnans, som det seneste årti er lykkedes med at bevare kulturarv gennem crowdfunding.

Vores mål er at stifte den nye nationale kulturarvsfond i 2025. Når det nødvendige kapitalgrundlag foreligger, vil Danmarks Kulturarvsfond blive etableret som en almenyttig erhvervsdrivende fond, ledet af en professionel bestyrelse. Opgaverne udføres af en direktion og et sekretariat.

Fondens arbejdsmåder

Vi vil skabe en national kulturarvsfondder bygger på lokalt engagement. En vigtig dimension af fondens arbejde og det enkelte renoveringsprojekt er altid at sikre lokalt engagement og ejerskab, så bygningerne kommer til at skabe nye fællesskaber eller styrke rammerne for eksisterende fællesskaber i de omkringliggende lokalsamfund.

Hver bygning, som fonden arbejder med, udvikles til sit eget unikke projekt i samarbejde med lokale ildsjæle og beslutningstagere. Disse personer vil med opbakning fra lokalsamfundet som et hele udgøre en markant samarbejdspartner i finansieringen af renoveringen og som ansvarlige for den langsigtede drift. Det skal blandt andet ske gennem involveringen af foreningslivet, støttearrangementer, lokalt salg af folkeaktier og deltagelse i fondsansøgninger. 

Før fondens investerer i en ejendom, vil vi med andre altid arbejde for at sikre, at der er opbakning i lokalsamfundet. 

”Men der findes jo allerede fonde, der støtter historiske bygninger?”

Ja, og de gør et godt stykke arbejde. Men de kan ikke støtte alt. Det betyder, at mange bygninger ikke har mulighed for at få del i midlerne, og derfor er der en væsentlig egenfinansiering, som den enkelte husejer måske ikke kan løfte alene. Overalt i Danmark er bevaringsværdige bygninger derfor truet af forfald, nedstyrtningsfare eller nedrivning. 

Der er brug for at tænke nyt. Det gør vi i Danmarks KULTURARV. Derfor er vi rigtig glade for, at en række aktører inden for kulturarvsområdet bakker op om vores idé om stiftelsen af en ny nationalkulturfond. 

Se hvem der støtter vores arbejde med at stifte en ny national bygningskulturfond nedenfor:

En kulturarvsfond som jeres kan få stor værdi i forhold til indsatsen for vores fælles kulturarv og kan være med til at sikre en række bygninger, der ellers ville være gået til. Bygninger, der er vigtige for at bevare et attraktivt miljø og fortælle vores fælles historie. Bygningskultur, der rummer umistelig viden om bæredygtige materialer og traditionelle håndværksteknikker, der er udviklet til at holde i hundredvis af år. Vi ønsker fonden det bedste fremover.

Bygningsarven er en afgørende faktor for vores livskvalitet - ikke mindst i landdistrikterne. Bygningsarven medvirker til at styrke vores identitet og den er afgørende for vores tilhørsforhold i en ellers rodløs og globaliseret verden. Det er derfor vigtigt, at der tages vare på kulturarven, og her kan Danmarks Kulturarvsfond komme til at spille en vigtig rolle.

By og Land Danmark – Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur støtter op om det initiativ, som Danmarks Kulturarv tager, både med konkret bevaring og med skabelsen af Danmarks Kulturarvsfond. Det er godt, at flere støtter bevaringen af vores fælles bygningskultur, både med hensyn til bevaring af bygninger, håndværksmetoder, byggeskik, kulturhistorie osv. By og Land Danmark mener, at Danmarks Kulturarvsfond vil være en god tilføjelse til bevaringsarbejdet i Danmark.

Historiske Huse repræsenterer ejere af de fredede og bevaringsværdige bygninger i Danmark. Vi arbejder for at forbedre ejernes juridiske og økonomiske vilkår, så de kan leve op til deres ansvar som ejere af en væsentlig del af landets kulturarv. Vi bakker op om Danmarks KULTURARV og ser frem til at følge projektet – ikke blot i relation til en så vigtig kulturhistorisk bygning som Kruså Vandmølle - men også i forhold til de mange andre nødlidende bygninger, så vi i fællesskab kan sikre den danske kulturarv for eftertiden.

Andre der bakker op om en ny kulturarvsfond

“Dansk Kulturarvsfond er super godt initiativ, som jeg bakker op om.”
Simon Ostenfeld Pedersen, lektor, Arkitektskolen i Aarhus.

 

“Det er et initiativ som der er brug for.”
Jesper Steen Tastesen, direktør i Tasfo-selskaberne.

 

“Vi har brug for den danske udgave af National Trust.”
Nikolaj Bøgh, rådmand, Frederiksberg Kommune.

“Jeg er vanvittig begejstret for, at enkeltpersoner udviser sådan et engagement for vores fælles bygningskulturarv. Der er masser af plads til en ny spiller på det her område, så Dansk Kulturarvsfond er et fint og vigtigt initiativ.” 

Jesper Nygård, forhenv. adm. direktør, Realdania.


“Et nyt initiativ, Danmarks Kulturarv, vil redde vores bygningshistoriske arv fra forfald og ligegyldighed. Der er alt mulig grund til at støtte arbejdet, også selvom man ikke interesserer sig for bygninger.”

Christian Egander Skov, historiker.

Støtten fra ovenstående aktører viser, at der er brug for en ny national bygningskulturfond. Tak for al opbakningen.

Vi mangler dog stadig den afgørende finansiering af det nye initiativ.

Trappen til loftet i Kruså Vandmølle. Planen er, at der på første sal skal være kontorfællesskab og i tagetagen mulighed for overnatning for vandrende og cyklende på Gendarmstien og Hærvejen.

Bliv medstifter af den nye nationale kulturarvsfond

For at stiftelsen af en ny fond kan blive en realitet, mangler den endelige finansiering.

Bliv en del af Danmarks kulturarv for kommende generationer. Ved at blive medstifter skaber I et kulturhistorisk aftryk, som I/jeres virksomhed kan være stolt af at bære videre. Gennem anerkendelse, eksklusiv adgang og netværksmuligheder bliver I en del af en udvalgt kreds, der er med til at bevare og beskytte Danmarks kulturarv. 

Danmarks KULTURARV inviterer passionerede erhvervsdrivende, privatpersoner, virksomheder og fonde med et stærkt engagement i dansk kultur og historie til at blive medstiftere af vores kommende nationale kulturarvsfond. Sammen sikrer vi denne arv for fremtiden. Muligheden er der kun i en begrænset periode.

 

Tak til vores samarbejdspartnere og sponsorer

Sydjysklift_logo_300ppi-1024x498 FRITLAGT_9,8kb
Møllebygger Petersen logo
Exner Arkitektur_Logo kopier
Ag Electric logo
Syddansk tag_logo kopier
BMS logo
Frøslev
sækko logo
fonde.dk logo
HotTryk logo
AabergArkitekter logo
Byghåndværk logo
KDP_SEKUNDAERLOGO_RGB_sorttekst_400x386p
Uptime-long-version-GREY
BHJ-Fonden logo
KielKiel logo
Logo H.P. Therkelsen
Metteholmbooks.com
Bygma
Meine Welt in Bildern Signatur ohne Schatten_15,7kb

Indtast brugernavn eller e-mailadresse.
Tryk på registrer hvis du endnu ikke er oprettet.

Tilmeld nyhedsbrev

Her bliver du løbende holdt opdateret på alle vores projekter og begivenheder. Nyhedsbrevet udsendes 4-10 gange årligt.

Du kan nemt afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Når du tilmelder dig til nyhedsbrevet fra Danmarks Kulturarv giver du os samtykke til at sende dig nyheder, tilbud, invitationer til arrangementer m.m. Du kan i vores persondatapolitik læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.