K O N F E R E N C E november 2025 – Kom med til spændende konference på Løvenholm Gods
Danmarks Kulturarv afholder konference om landbrugets tomme bygninger. Det sker den 11. november 2025 i Jagtstuen på Løvenholm Gods på Djursland.
Nærmere betegnet byder Danmarks Kulturarv med konferencen “Landbrugets tomme bygninger – muligheder og udfordringer” indenfor i jagtstuen på Løvenholm Gods i Auning, hvor vi ser frem til at hilse dig. Det sker fra klokken 10:00 til klokken 17:00. Dørene åbner klokken 09:45. Du har allerede nu mulighed for tilmelde dig. Der er begrænsede pladser og tilmelding sker efter først-til-mølle princippet.
Så – Er du ejer af funktionstømte landbrugsbygninger. Eller arbejder du i en kommune, hvor I oplever fraflytning fra landdistrikterne og bygninger, der forfalder, kan vi på det varmeste anbefale at du afsætter dagen i kalenderen.
Konferencen er den første af en række konferencer om dette emne og er i øvrigt en opfølgning på den workshop, som blev afholdt i maj 2025. Programmet for dagen er spækket med spændende og informative oplæg.
Hent programmet HER
Landbrugets tomme bygninger kaldes i forskellige sammenhænge noget forskelligt. I analyser kaldes de ofte “funktionstømte” hvorimod Danmarks Statistik foretrækker at kalde dem “tiloversblevne”. Uanset hvad de kaldes, så sker der i disse år en dramatisk stigning i antallet af funktionstømte landbrugsbygninger, faktisk omkring en fordobling på bare fem år.
De seneste tal siger 110.054 tomme bygninger, og det er netop disse bygninger, vi sætter i fokus på konferencen hvor landmænd og rådgivere (arkitekter og andre projektudviklere) samt kommunale myndigheder sætter hinanden stævne.
Læs mere om baggrunden for konferencen under billedet og tilmeld dig konferencen ved at trykke på linket.
Hvor mange tomme landbrugsbygninger er der?
Strukturudviklingen i landbruget (arealsammenlægninger), den demografiske udvikling (flere ældre landmænd), den teknologiske udvikling (krav til husdyrhold) og Den Grønne Trepart producerer rigtig mange funktionstømte landbrugsbygninger. Tabellen herunder viser, at antallet i løbet af fem år er mere end fordoblet. I 2025 er der ifølge Danmarks Statistik registreret 110.054 tiloversblevne landbrugsbygninger. De er fordelt over hele landet, men der er især mange jyske kommuner i top-15 over flest bygninger af denne type.
Hvad er mulighederne for at bringe bygningerne i ny anvendelse
Det er mulighedernes land! Med hensyn til ny anvendelse er landbrugsbygninger særdeles fleksible. En stald som er utidssvarende til landbrugsdrift, kan blive til boliger, restaurant, mødelokale, destilleri, kontor, hotel, værksted og 1017 andre typer anvendelse.
Der er et betragteligt marked for nedlagte landejendomme. Den livlige Facebookgruppe Nedlagte landejendomme til salg/køb/leje har 56.220 medlemmer. Der efterspørges landejendomme over hele landet og køberne har mange forskellige formål i tankerne. Med andre ord eksisterer der en lidt upåagtet, men overvældende interesse i at anvende nedlagte landejendomme.
Gårdenes drift kan omlægges til jordbrug i småskala. Der uddannes hele tiden nye jordbrugere og de har ofte nye forretningsmodeller med i bagagen. De foretrækker at leje og drive regenerativt landbrug. Danmarks Kulturarv arbejder på en ide til et udviklingsprojekt Lad 100 bevaringsværdige gårde blomstre. Projektet har til formål at booste småskala jordbrug og bidrage til bevarelsen af værdifuld bygningskulturarv, men det kræver en filantropisk indsprøjtning.
Med mulighedernes land ønske vi at fokusere på de mange innovative transformationer som har fundet sted, er i gang eller overvejes. Der er brug for en styrket og vedvarende indsats med fokus på erfaringsudveksling og vidensdeling samt udvikling af netværk.
Hvilke udfordringer kan man risikere at støde på?
Det er ingen hemmelighed at transformation af landejendomme ikke hører til de letteste projekter. Elvis Presley formulerede det egentlig meget præcist: “If You’re Looking For Trouble”?
Bygningerne kræver både en grundig forberedelse og en konstruktiv dialog mellem bygherre, rådgivere og myndigheder. Planloven er med opdelingen i by- og landzoner sat i verden med henblik på at reservere landzonerne til landbrugsdrift. Ny anvendelse af nedlagte landejendomme kræver derfor altid en landzonetilladelse. Det gamle paradigme er imidlertid allerede udfordret af Grøn Trepart og anvendelsen af landbrugsjord til solcelleparker mv. Hvis mange af gårdene skal transformeres og anvendes til nye formål, så kræver det formentlig et paradigmeskifte. Det gælder imidlertid også hvis udviklingen i landdistrikterne skal vendes i en positiv retning.
Følg med
HUSK at prikke til dem du kender, at de skal tilmelde sig vores nyhedsbreve. Så kan I følge med i alle de spændende projekter, events, kurser og ikke mindst ejendommenes forvandling “fra skrot til slot”.