K O N F E R E N C E februar 2026 – Kom med til spændende konference i Svendborg
Du kan nu tilmelde dig den tredje konference, som Danmarks Kulturarv afholder om Liv i landbrugets funktionstømte bygninger. Det sker den 18. februar 2026 i Svendborg.
Glæd dig til at deltage i denne tredje konference, som Danmarks Kulturarv afholder under projektet “Liv i Gårdens Bygninger”.
Programmet for dagen er spækket med spændende og informative oplæg. Vi opfordrer til, at du skynder dig at købe din billet. Der er begrænsede pladser og tilmelding sker efter først-til-mølle princippet.
Vi byder på dagen indenfor i SAK Kunstbygning & Kunstforening i Svendborg, hvor vi ser frem til at hilse dig.
Det sker fra klokken 09:00 til klokken 15:30. Dørene åbner klokken 08:30.
Vil du gerne have inspiration til, hvad DU kan gøre med dine egne funktionstømte landbrugsbygninger, eller arbejder du i en kommune, hvor I oplever fraflytning fra landdistrikterne og bygninger, der forfalder, kan vi på det varmeste anbefale at du afsætter dagen i kalenderen.
Mulighederne og udfordringerne står i kø, når du ønsker at bringe bygningerne i ny anvendelse
Der er et betragteligt marked for nedlagte landejendomme. Den livlige Facebookgruppe Nedlagte landejendomme til salg/køb/leje har 56.220 medlemmer. Der efterspørges landejendomme over hele landet og køberne har mange forskellige formål i tankerne. Med andre ord eksisterer der en lidt upåagtet, men overvældende interesse i at anvende nedlagte landejendomme.
Det er mulighedernes land! Med hensyn til ny anvendelse er landbrugsbygninger særdeles fleksible. En stald som er utidssvarende til landbrugsdrift, kan blive til boliger, restaurant, mødelokale, destilleri, kontor, hotel, værksted og 117 andre typer anvendelse.
Vi vil på konferencen fokusere på de mange innovative transformationer som har fundet sted, er i gang eller overvejes. Der er brug for en styrket og vedvarende indsats med fokus på erfaringsudveksling og vidensdeling samt udvikling af netværk.
Det er ingen hemmelighed at transformation af landejendomme ikke hører til de letteste projekter.
Bygningerne kræver både en grundig forberedelse og en konstruktiv dialog mellem bygherre, rådgivere og myndigheder. Planloven er med opdelingen i by- og landzoner sat i verden med henblik på at reservere landzonerne til landbrugsdrift. Det gamle paradigme er imidlertid allerede udfordret af Grøn Trepart og anvendelsen af landbrugsjord til solcelleparker mv.
Hvis mange af gårdene skal transformeres og anvendes til nye formål, så kræver det formentlig et paradigmeskifte. Det gælder imidlertid også hvis udviklingen i landdistrikterne skal vendes i en positiv retning.
Lidt om dagens program – bl.a. med paneldebat om, hvordan vi kommer videre
Jens Øyås Møller fra Lokale- og Anlægsfonden fortæller på konferencen om “Fælles Mødested Tarup-Davinde”, som bl.a. er støttet af LOA og Realdania.
Planlægger i Svendborg Kommune Fay Mitchell Nielsen hjælper os med at forstå, hvad en god lokalplan skal indeholde, og Katrine Østergaard Bang fra Arkitektforeningen gør os klogere på Den nationale Arkitekturpolitik, og de muligheder den giver.
Verna Arkitekter og Studio Heima – Nordic Design Studio inspirerer os under titlen “Værdien i det vi mærker, når vi oplever arkitektur, som rører os” og Anne Hjortenberg, som er projektkoordinator, kommer med indlægget “Når vi gentænker historien” omkring det spændende projekt på Slagterigrunden i Faaborg.
Vi slutter dagen af med paneldebat og en lille smagsoverraskelse.
Det endelige program for dagen kan du hente og printe HER.
Læs mere om konferencen og tilmeld dig ved at trykke på linket herunder.

Projekt “Liv i Gårdens Bygninger” er støttet af Foreningen Plan Danmark
Følg med
HUSK at prikke til dem du kender, at de skal tilmelde sig vores nyhedsbreve. Så kan I følge med i alle de spændende projekter, events, kurser og ikke mindst ejendommenes forvandling “fra skrot til slot”.