Støtte til renovering af bevaringsværdig bygning

Skal din virksomhed med på listen?

Som en af de store danske fonde udtaler, er det meget vigtigt for enhver bygning, som fonden skal overveje at støtte, at der er lokal opbakning til projektet. 

  • Citat Projektchef i Realdania: “Det er ikke nok med støtteerklæringer. Borgere og erhvervsliv skal også støtte økonomisk. De skal kort sagt lægge hånden på kogepladen.”

 

Vi ved godt, at det nemt bliver “hønen-og-ægget-problematikken”, og derfor er vi ekstra glade for, at der allerede er en lang række virksomheder i Sønderjylland, som har valgt at sponsorere det store restaureringsprojekt.

Læs med herunder, og skynd dig at downloade en sponsoraftale, hvis jeres virksomhed også vil være med til at gøre en forskel for Kruså Vandmølle.

Krusaa Vandmoelle
Kruså Vandmølle forår 2023.
[Foto danmarks KULTURARV]

Nedenfor finder du alle de sponsorer, der har valgt at støtte Kruså Vandmølle:

Sydjysk lift - og maskinudlejning udtaler om deres sponsorat:

Genopbygningen af et stykke kulturarv i vores lokalområde, som allerede er støttet af mange af vores samarbejdspartnere, er vi selvfølgelig klar til at hjælpe med.

Fremtiden for vandmøllen byder på naturmæssige og historiske oplevelser, og det bliver spændende at følge med i processen.

Vi glæder os til at se Kruså Vandmølle, når den er færdig, og vi er glade og stolte af at kunne bidrage til denne renovering.

Dennis P. Heitmann
direktør
Sydjysk lift – og maskinudlejning

 

 

Sydjysk Lift med beliggenhed i Aabenraa har over 150 lifte og maskiner – vi har med garanti den lift, som kan løfte opgaven til dette spændende renoveringsprojekt

Peter Therkelsen fra H.P. Therkelsen udtaler sin støtte til Kruså Vandmølle [foto: H. P. Therkelsen]

H.P. Therkelsen A/S udtaler om deres sponsorat:

H.P. Therkelsen A/S støtter gerne op om projektet KRUSÅ VANDMØLLE. Bygningen og historien hertil, har stor betydning for området i Kruså samt stor betydning for det dansk / tyske område og grænseforholdene igennem årene, som Vandmøllens historie går tilbage til.

Vi ser frem til at Vandmøllen igen kommer til at fremstå som et stykke vigtig KULTURARV.

Peter Therkelsen
Adm. Direktør
H.P. Therkelsen A/S

BYGMA Sønderborg udtaler om deres sponsorat:

For BYGMA Sønderborg er hovedformålet med vores sponsorat, at vi ønsker at støtte op om bevaring af noget, der er lokalt kulturarv og som er drevet af ildsjæle, og det er projektet Kruså Vandmølle.

Vi glæder os til at se den genopstå.

 

Morten Bak
direktør
Bygma Sønderborg

Et af de store hjul til remtrækket i kælderen i Kruså Vandmølle

Dette foto er fra SÆKKOs arkiver. Det stammer fra systuen i årene omkring 1959-60. 

SÆKKO Presenning udtaler om deres sponsorat:

Vi har hos Sækko Presenning op til flere medarbejdere, som fra barnsben har minder fra Kruså Vandmølle.

Derfor ser vi frem til at kunne være behjælpelige med at genopbygge et stykke dansk Kulturarv.

Kristian Bang Hansen
Adm. Direktør
SÆKKO PRESENNING

Karl D. Petersen ApS udtaler om deres sponsorat:

Karl D Petersen ApS har, siden 1827, arbejdet med håndværk fra den ”gamle skole”, hvorfor restaureringshåndværket ligger os på hjerte.

Vi uddanner de af vores personale med særlig interesse for restaurering, som restaureringshåndværkere med restaureringshåndværkeruddannelsen.

Derfor giver sponsoratet og engagementet i Kruså Vandmølle virkelig god mening for os.

Hvis vi skal bevare vores historie, må vi også være med til at støtte initiativet med renovering af de gamle bygninger.

Morten Anker Petersen
direktør
Karl D. Petersen ApS

Karl D. Petersen ApS holder til i Avnbøl i Sønderborg Kommune, hvor værkstedet er bemandet med flere restaureringskyndige håndværkere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Virksomheden Syddansk Tagdækning A/S er en af de større virksomheder i Rødekro

Syddansk Tagdækning udtaler om deres sponsorat:

Syddansk Tagdækning A/S er en entreprenørvirksomhed med over 30 ansatte og hovedsæde i Rødekro. Vi dækker hele Region Syddanmark.

Vi har valgt at støtte Kruså Vandmølle, fordi vi mener, at det er meget vigtigt for lokalområdet, at den fine gamle bygning får nyt liv.

Vi støtter gerne det lokale, når det som her giver mening, og vi glæder os til at følge processen med restaureringen.

Lars Reugboe
Direktør & Partner
Syddansk Tagdækning A/S

BMS A/S udtaler om deres sponsorat:

BMS A/S er normalt ikke en koncern der yder sponsorater til projekter eller personer, men når det kommer til at kunne være behjælpelig ved at redde et stykke dansk kulturarv, så er vi klar på at hjælpe så meget vi kan.

BMS A/S er oprindelig startet tilbage i 1953 ved hjælp af Marshallhjælpen, for at kunne hjælpe med til at genopbygge Danmark efter krigen. Derfor ligger det i BMS’ ånd at kunne yde hjælp til at genopbygge et stykke af Danmarks historie.

Vi i BMS A/S er beærede over at kunne hjælpe med sådan et projekt, som det er at bevare og genopbygge Kruså Vandmølle.

Klaus Peglau Hansen
Supervisor/Appointed person
BMS A/S

BMS stiller en af de store kraner til rådighed, når tagfladen på Kruså Vandmølle om ikke så længe bliver afdækket. [foto udlånt af BMS]

AG Electric A/S har sørget for, at der kom byggestrøm i møllebygningen.

Foto er fra møllebygningens agerum, som har porte i begge ender. Det var her, der blev læsset af.

AG Electric A/S udtaler om deres sponsorat:

Som virksomhed arbejder vi for mange kunder, der har nogle spændende bygninger, som er bevaringsværdige.

Derfor er Kruså Vandmølle oplagt at sponsorere, da vi synes, at det er vigtigt at bevare de gamle håndværk samt de flotte gamle bygningsværker.

Derudover arbejder vi hele tiden på at være med til at fremme de forskellige bæredygtige byggerier hvilket Vandmøllen også bliver en stor del af.

Jon Pall Einarsson
Direktør
AG Electric A/S

Frøslev Træ A/S udtaler om deres sponsorat:

Her hos Frøslev Træ A/S glæder vi os virkelig over, at Kruså Vandmølle snart genopstår som et spændende omdrejningspunkt for bæredygtigt byggeri – ikke mindst, fordi møllen jo nærmest ligger i vores baghave.

Derfor er det da også nærliggende for os som lokal virksomhed at bakke op om de planer, der kommer til at præge stedet.

Martin L. Petersen
Adm. Direktør CEO
Frøslev Træ A/S

Opsavet træ ligger til tørre i store stakke. [Foto venligst udlånt af Byghåndværk]

Møllebygger Petersen ApS er en relativ ny virksomhed, udsprunget af et snart 200 år gammelt tømrer og snedkerfirma Karl D. Petersen ApS.

Møllebygger Petersen udtaler om deres sponsorat:

I Møllebygger Petersen ApS har vi en forkærlighed for de gamle håndværk, der hører sig til de gamle vand- og vindmøller. Også de tilhørerne bygninger kræver håndværkersnilde og blik for restaureringskunsten ud over det sædvanlige.

Med det i mente, giver et sponsorat til bevaring af gamle bygninger og i dette tilfælde – Kruså Vandmølle særligt god mening for os.

Med et stærkt sammenhold til bevaring af vores historiske bygninger, kan vi være heldige at bevare vores flere hundrede år gamle historie. Det vil vi gerne være en del af.

Morten Anker Petersen
direktør
Møllebygger Petersen ApS

Skal jeres logo også på listen over samarbejdspartnere og sponsorer? 

 

Tak til vores samarbejdspartnere og sponsorer

Exner Arkitektur_Logo kopier
Meine Welt in Bildern Signatur ohne Schatten_15,7kb
Metteholmbooks.com
sækko logo
Uptime-long-version-GREY
KDP_SEKUNDAERLOGO_RGB_sorttekst_400x386p
fonde.dk logo
AabergArkitekter logo
Frøslev
HotTryk logo
Ag Electric logo
BHJ-Fonden logo
Logo H.P. Therkelsen
Sydjysklift_logo_300ppi-1024x498 FRITLAGT_9,8kb
BMS logo
Bygma
Syddansk tag_logo kopier
KielKiel logo
Byghåndværk logo
Møllebygger Petersen logo

Skal jeres logo også på listen over samarbejdspartnere og sponsorer? 

Ildsjælene bag Danmarks KULTURARV

Hvad er danmarks KULTURARV for en størrelse?

danmarks KULTURARV ApS består af et holdingselskab, et driftsselskab og en række projektselskaber. Alle virksomheder er oprettet som almennyttige, ikke-kommercielle selskaber.

Det betyder at stifterkredsen ikke kan hente udbytte og overskud ud af selskabet.

Dine sponsormidler går derfor direkte til omkostninger i forbindelse med de projektejendomme, som danmarks KULTURARV involverer sig i. De kommer ud at arbejde for kulturarven og bevaringsværdige bygninger.

Kontakt os og hør mere om, hvordan du med din støtte til den gode sag, kan være med til at skabe værdi for både din egen virksomhed og dine kunder. Du kan også begynde med at downloade sponsoraftalen og nærlæse den.

Uanset hvad du beslutter dig for, så glæder vi os til at se din virksomheds navn lige her på vores hjemmeside.

Indtast brugernavn eller e-mailadresse.
Tryk på registrer hvis du endnu ikke er oprettet.

Tilmeld nyhedsbrev

Her bliver du løbende holdt opdateret på alle vores projekter og begivenheder.

Du kan også vælge at blive klubmedlem for kun 99 kr. om året og opnå rabatter i vores webshop, ved tilmelding til arrangementer, m.m.

Når du tilmelder dig til nyhedsbrevet fra Danmarks Kulturarv giver du os samtykke til at sende dig nyheder, tilbud, invitationer til arrangementer m.m. Du kan i vores persondatapolitik læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.